Elektronikingeniør - Esbjerg, Danmark

image

Brænder du for elektronikudvikling? Stræber du efter at finde de bedste løsninger på komplekse tekniske udfordringer? Så er du måske den helt rigtige kandidat til dette job.


Stillingen
Vi tilbyder et job i vores dynamiske, internationale virksomhed, hvor vi værdsætter et positivt arbejdsmiljø og giver dig muligheden for at følge vores produkter fra salg til levering. Du vil blive en integreret del af vores Engineering-afdeling, som inkluderer et solidt team af syv dedikerede medarbejdere. Vores arbejdsmiljø er travlt og uformelt, men altid fokuseret på at levere produkter og løsninger af høj teknisk kvalitet til vores kunder over hele verden.


Ansvarsområde
Stillingen byder på en stor bredde og variation i arbejdsopgaverne, der spænder fra analyse og design til konstruktion af apparater, afprøvning af prototyper og kundeintegration. Du vil få ansvaret for at implementere elektronik på både komponent- og systemniveau, primært inden for undervandsteknologi, i samarbejde med dine kolleger i afdelingen. Dine yderligere ansvarsområder vil omfatte udvikling af software til embedded elektronik og GUI på Windows-platformen. Du vil arbejde tæt sammen med vores interne elektronik værksted (PCB/mechatronics) og dine kolleger i Engineering-afdelingen.


Ansvarsområdet inkluderer følgende opgaver:

  • Udvikling af elektroniske systemer, herunder:
    - Design af elektroniske kredsløb, specielt embedded elektronik
    - Softwareudvikling i C (embedded) og C# (GUI)
    - Design af apparater og større sammenhængende systemer
    - Instrumenterings- og kommunikationsløsninger
  • Test og kvalitetskontrol af egne såvel som prædesignede systemer
  • Deltagelse i projektmøder med datterselskaber og kunder
  • Lejlighedsvis teknisk support internt samt til kunder
  • Deltagelse i accepttest hos kunden
  • Opfølgning på trends og gældende standarder inden for området


Din profil
Vi søger en pragmatisk person, der trives i et tempofyldt miljø. Du har en proaktiv tilgang til dit arbejde og stræber altid efter at løse opgaver præcist og korrekt. Du er i stand til at holde styr på dine opgaver, selv under hektiske forhold. Du har et positiv mindset til samarbejde med både kunder og kollegaer. Vi lægger desuden vægt på ansvarlighed, kvalitetsbevidsthed og evnen til at arbejde selvstændigt.


Din baggrund

  • Bachelor, kandidat eller master i elektronik
    (eller anden relevant uddannelse indenfor elektronik, automation eller software)
  • Minimum 3 års erfaring med elektronikdesign
  • Praktisk erfaring med elektronikproduktion og industrielt apparatdesign vil være en fordel.
  • Erfaring med elektronikdesign (kredsløbs-, apparat- og systemniveau)
  • Erfaring med softwaredesign (embedded, Windows GUI)
  • Erfaring med mekatronisk design (apparatdesign incl. kontrolinterface)
  • Erfaring med PCB-design (leaded/SMD)
  • Dansk og Engelsk på højt niveau, både skriftligt og mundtligt


Vi tilbyder
Et spændende og selvstændigt job i en international virksomhed, hvor vort team sørger for grundig oplæring i rollen. Vi arbejder på et højt fagligt niveau, hvor der er plads til, at du kan udvikle dig gennem alsidige opgaver med selvstændighed og ansvar.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Head of Electronic Engineering, Henrik Søndergaard Mathiesen på telefon +45 7613 2026 eller
HR Business Partner, Doris Bundgaard på eller telefon +45 7613 2065.

Stillingen er fuldtid og arbejdslokationen er i Hjerting (Esbjerg).


Hvordan søges stillingen
Venligst send din ansøgning via linket nedenfor. Kun elektroniske ansøgninger accepteres. Du modtager en bekræftelse på email.

Ansøgningerne behandles løbende, og stillingen vil være åben indtil den rette kandidat findes.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!


Om MacArtney
MacArtney koncernen er en global leverandør af højteknologiske løsninger med speciale i design, fremstilling samt salg og service af en bred vifte af løsninger til industrier inden for onshore og offshore, renewables, ocean science, maritime civil engineering samt naval i hele verden.

MacArtney er en privatejet virksomhed, etableret i 1978 med koncern hovedkvarter i Esbjerg (DK). MacArtney koncernen har desuden datterselskaber i Aberdeen (UK), Stavanger (NO), Mölnlycke (SE), Aix-en-Provence (FR), Bologna (IT), Rotterdam (NL), Kiel (DE), Bremen (DE), Italien (IT), Houston, Boston og San Diego (US), Victoria (CA), Dartmouth (CA), Rio de Janeiro (BR), Mumbai (IN/UAE), Perth (AU), Ningbo (CN) samt Singapore (SG). Herudover har MacArtney et stort netværk bestående af 20 repræsentanter og distributører dækkende hvert kontinent. Hermed er MacArtney produkter tilgængelige lokalt - med global 24/7 support.

Send ansøgning