Teamleder til Elektronikværkstedet – high-end subsea specialudstyr, Esbjerg Danmark

Workshop HQ 16 Banner
Vil du både arbejde hands-on med tekniske opgaver og stå i spidsen for et stærkt specialistteam?

Hos MacArtney får du en rolle, hvor du er tæt på projekterne og samtidig har ansvaret for at få et team til at lykkes. MacArtney udvikler og producerer avanceret subsea-udstyr til kunder inden for offshore, ocean science, forsvar og vedvarende energi – i et miljø med høj faglighed og tæt samarbejde på tværs.


Stillingen

Som Teamleder for Elektronikværkstedet får du ansvaret for et team på 7 dygtige og engagerede medarbejdere, som arbejder med opbygning, test og kvalitetssikring af avancerede elektroniske produkter til subsea-industrien.

Din vigtigste opgave bliver at skabe de bedste rammer for teamets trivsel, udvikling og resultater. Du skal sikre den daglige koordinering af opgaverne, understøtte medarbejderne fagligt og samtidig være bindeled mellem værkstedet og resten af organisationen.

Du behøver ikke nødvendigvis at komme fra en baggrund som elektronikfagtekniker. Du kan lige så godt være elektriker, maskinmester, ingeniør eller have en anden teknisk baggrund. Det vigtigste er, at du har interesse for elektronik, forståelse for produktionsmiljøer og lyst til at lede mennesker.

For at se mere om hvordan der arbejdes i elektronikværkstedet, kan du gå ind og se mere på flg. link: https://www.youtube.com/watch?v=QhnkDeQ0MLc

Der vil være en grundig introduktion til både produkterne, processerne og organisationen, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes i rollen.


Ansvarsområde

Overordnet får du ansvaret for at sikre høj kvalitet, leveringssikkerhed og et stærkt samarbejde i afdelingen.

Ansvarsområdet omfatter blandt andet:

  • Daglig ledelse og udvikling af afdelingens 7 medarbejdere
  • Planlægning og koordinering af produktion og ressourcer
  • Aktiv deltagelse i projekter og opgaveløsning i værkstedet
  • Sikring af kvalitet, leveringstider og løbende forbedringer
  • Sparring med medarbejdere og samarbejde med øvrige afdelinger
  • Deltagelse i rekruttering, MUS-samtaler og kompetenceudvikling
  • Bidrage til fremdrift og prioritering i en hverdag med mange parallelle opgaver


Din profil

Du er en synlig og nærværende ledertype, som motiveres af at få mennesker til at lykkes. Du trives i et teknisk miljø og er nysgerrig på nye teknologier, processer og løsninger.

Du arbejder struktureret og har naturligt fokus på både kvalitet, samarbejde og resultater. Samtidig er du god til at skabe relationer og kommunikere med forskellige faggrupper i organisationen.


Vi forestiller os, at du:

Har erfaring med ledelse, projektledelse eller en naturlig interesse for at tage ledelsesansvar
Kommer fra en teknisk baggrund som f.eks. elektronikfagtekniker, elektriker, maskinmester, ingeniør eller lignende

  • Har forståelse for produktion, montage eller tekniske processer
  • Behersker dansk og engelsk i både skrift og tale
  • Motiveres af at udvikle både mennesker og processer
  • Du har et godt humør og er arbejdsom. Du er ansvarsfuld, struktureret og er kvalitetsbevidst, samtidig med at du er fleksibel og trives i en dynamisk hverdag.

Har du gejsten og nysgerrigheden til at lære mere om denne spændende verden, så skal teamet bag dig, nok klæde dig på, til at du kan lykkedes som leder og udvikle dig i jobbet.


MacArtney tilbyder

Et spændende og selvstændigt job i en international virksomhed, hvor teamet sørger for grundig oplæring i rollen. Der arbejdes på et højt fagligt niveau, hvor der er plads til, at du kan udvikle dig gennem alsidige opgaver med selvstændighed og ansvar.

Derudover tilbyder MacArtney en 36-timers arbejdsuge, FF-dage, PFA-pension, sundhedsforsikring og en fantastisk Personaleforening.
Du får sundhedsfremmende tilbud som massage og helbredscheck.
MacArtney er en familieejet virksomhed med stærkt fællesskab og hjælpsomme kollegaer.
Og så har de en rigtig god frokostordning – også som take-away.

 
Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt. Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning og CV herunder.

https://talenttrack.reqruiting.com/Pages/Application/ApplyProfile.aspx?id=28503


Lad os starte dialogen

Ser du et muligt match imellem dine ønsker og stillingens krav, så lad os starte dialogen. Du opfordres til at kontakte seniorkonsulent Carsten Pedersen, tlf. 40 713 213 eller cp@talenttrack.dk.


Om MacArtney

MacArtney Underwater Technology er en global, familieejet virksomhed og markedsleder inden for avanceret undervandsteknologi – med produkter, systemer og integrerede løsninger til nøgleindustrier som marine og offshore, ocean science og naval.

Siden 1978 har MacArtney udnyttet sin erfaring til at imødekomme markedets og kundernes behov – gennem indsigt, tilpasningsevne, et bredt udvalg af standard- og specialtilpassede løsninger samt kontrol over hele forsyningskæden.

Med kontorer i Europa, Asien og Stillehavsområdet, Mellemøsten og Amerika – og et stærkt globalt netværk af distributører – er vi stolte af at beskæftige omkring 500 medarbejdere på verdensplan.

 

 

Loading contact info...