Product Manager, Hjerting, Denmark
Brænder du for tekniske løsninger og produkter i høj kvalitet – og har du lyst til at spille en central rolle i en international virksomhed, hvor samarbejde og innovation går hånd i hånd? Så er du måske vores nye Product Manager.
Stillingen
Vi søger en engageret og teknisk stærk kollega med erfaring inden for produktledelse og tilbudsgivning. Du bliver en del af et kompetent og dedikeret Product Management team, der fungerer som det vigtige bindeled mellem Sales og Engineering. Her får du mulighed for at præge udviklingen og udfordre det eksisterende – i et miljø, hvor faglighed, samarbejde og højteknologiske løsninger er i centrum.
Teamet består af otte kolleger, og din nærmeste leder bliver vores Head of Product Management. Arbejdsmiljøet er uformelt og præget af høj aktivitet, hvor vi sammen leverer løsninger til kunder over hele verden.
Ansvarsområde
Du får det overordnede ansvar for produktsortimentet inden for Naval og Defence forretningsområderne – herunder udvikling og vedligehold. Du bidrager med tekniske løsninger og beregninger til salgsteamet og samarbejder tæt med vores ingeniører for at sikre den rette løsning til opgaven.
Stillingen inkluderer desuden følgende opgaver:
- Udvikling og vedligeholdelse af standardprodukter
- Support til kunder, distributører og datterselskaber – herunder tilbudsgivning og afgrænsning af opgaver
- Være det primære bindeled mellem Sales og Engineering ved specifikke forespørgsler om nye systemløsninger
- Standardisering af produkter
- Udvikling af prisstrategier i tæt samarbejde med salgsorganisationen
- Introduktion af nye produkter og funktioner
- Intern teknisk support til salgsorganisationen og globale operationer
- Teknisk træning af globale kolleger
- Vedligeholdelse af datablade og prislister
Din profil
Du arbejder løsningsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger. Du har et stærkt drive, er en loyal holdspiller og trives i et miljø, hvor tempoet er højt og samarbejdet tæt. Du kommunikerer klart og effektivt – og formår at skabe gode relationer på tværs af organisationen.
Du er nysgerrig, struktureret og har en naturlig evne til at prioritere og bevare overblikket. Du har en proaktiv tilgang og bliver hurtigt fortrolig med vores produkter og processer, så du kan bidrage aktivt til at skabe de bedste løsninger for MacArtney.
Din baggrund:
- Du er elektronik ingeniør eller Maskinmester
- Erfaring med product management
- 5-7 års praktisk erfaring fra en lignende stilling, helst i en international virksomhed
- Solid forståelse for kompleksiteten af tekniske produkter
- Formår at vedligeholde og udvikle kunderelationer i en international kontekst
- Løsningsorienteret og indgående forretningsforståelse
- Behersker dansk og engelsk på et højt niveau, skriftligt og mundtligt
Hos MacArtney får du mere end bare et job.
Vi er en familieejet virksomhed med stærke værdier og et inkluderende arbejdsmiljø. Her bliver du en del af en organisation, hvor faglighed, samarbejde og trivsel går hånd i hånd. Vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab – og vi glæder os til at byde dig velkommen.
Vi tilbyder
Et spændende og selvstændigt job i en international virksomhed, hvor vort team sørger for grundig oplæring i rollen. Vi arbejder på et højt fagligt niveau, hvor der er plads til, at du kan udvikle dig gennem alsidige opgaver med selvstændighed og ansvar.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Head of Product Management, Lars Jørgensen på telefon +45 7613 2030 eller Lead HR Business Partner, Doris Bundgaard på telefon +45 7613 2065.
Stillingen er fuldtid og arbejdslokationen er i Hjerting v. Esbjerg.
Hvordan søges stillingen
Venligst send din ansøgning via linket nedenfor. Kun elektroniske ansøgninger accepteres. Du modtager en bekræftelse på email.
Ansøgningerne behandles løbende, og stillingen vil være åben indtil den rette kandidat findes.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Om MacArtney
MacArtney Underwater Technology er en global, familieejet virksomhed og markedsleder inden for avanceret undervandsteknologi – med produkter, systemer og integrerede løsninger til nøgleindustrier som marine og offshore, ocean science og naval.
Siden 1978 har MacArtney udnyttet sin erfaring til at imødekomme markedets og kundernes behov – gennem indsigt, tilpasningsevne, et bredt udvalg af standard- og specialtilpassede løsninger samt kontrol over hele forsyningskæden.
Med kontorer i Europa, Asien og Stillehavsområdet, Mellemøsten og Amerika – og et stærkt globalt netværk af distributører – er vi stolte af at beskæftige omkring 500 medarbejdere på verdensplan.