Master Data Manager – Strategi, Struktur og Governance

Finance 2 Thumbnail
Er du klar til at dykke ned i en verden af undervandsteknologi? Hos MacArtney Underwater Technology i Esbjerg får du muligheden for at tage ejerskab på en Master Data-rejse fra bunden – og sætte retningen for fremtidens digitale arbejdsplads. Motiveres du af at definere standarder, skabe governance og sikre datakvalitet på tværs af en global organisation? – Så læs mere her!

Hos MacArtney Underwater Technology i Esbjerg får du en sjælden mulighed: en nyoprettet stilling, hvor du bliver den centrale drivkraft i arbejdet med at professionalisere og centralisere Master Data i hele koncernen. Du refererer direkte til Group CFO og arbejder tæt sammen med forretningen både lokalt og globalt om at skabe en stærk og skalerbar data governance.

Vi søger en passioneret Master Data Manager, der vil drive MacArtneys Master Data‑rejse og være arkitekten bag strukturer, standarder og governance i en global højteknologist virksomhed.


Om Stillingen

MacArtney er en global, familieejet teknologivirksomhed med hovedkontor i Esbjerg og 502 medarbejdere på verdensplan. MacArtney udvikler avancerede løsninger til undervandsteknologi og opererer i et internationalt miljø, hvor innovation og kvalitet er afgørende. Behovet for struktureret og konsistent data er stigende i takt med virksomhedens vækst.

Som Master Data Manager bliver du arkitekten bag virksomhedens Master Data Governance-setup. Du får ansvaret for at designe strategi, rammer og processer samt sikre, at organisationen arbejder konsistent med kundedata, leverandørdata, produktdata, projektdata og produktionsdata.

Du kommer til at samarbejde bredt i forretningen og får en rolle med både strategiske og operationelle elementer, hvor din evne til at kommunikere klart og skabe forankring bliver afgørende. Samtidig bliver du involveret i en række strategiske CRM, digitaliserings- og AI-projekter.


Dine primære ansvarsområder

  • Udarbejde og implementere Master Data-strategi, governance og overordnede standarder
  • Etablere fælles processer, dataejerskab og strukturer på tværs af organisationen både i Danmark og globalt Sikre konsistens og kvalitet af Master Data i hele datalandskabet
  • Drive datakvalitets-initiativer og identificere forbedringsmuligheder i samarbejde med nøglefunktioner
  • Støtte større digitale initiativer Du arbejder primært fra hovedkontoret i Esbjerg med mulighed for fleksibilitet i hverdagen.
  • Sikre forankring af forandringer i organisationen, samt sikre at nye standarder og arbejdsgange bliver omsat til reel adfærd i hverdagen


Da MacArtney er en international virksomhed, skal der forventes ca. 10–20 rejsedage om året i forbindelse med samarbejde og forankring på tværs af organisationen.


Din profil

Du er en erfaren Master Data-ildsjæl, der trives med at skabe struktur, standarder og governance. Du kan arbejde selvstændigt, og du har både tyngde og gennemslagskraft i din kommunikation – også når du skal få forskellige interessenter til at følge fælles retningslinjer.


Din baggrund

  • Minimum 5 års erfaring fra en rolle som Master Data Manager, MDM Specialist, Data Governance Lead eller lignende
  • Stærk forståelse for datamodeller, processer og organisatorisk forankring
  • Erfaring med Master Data inden for fx Supply Chain, produktion eller projektorienterede miljøer
  • Forretningsforståelse og evne til at omsætte dataarbejde til reel forretningsværdi
  • Rutineret bruger af ERP-systemer og komfortabel i en international  virksomhedskontekst


Du motiveres af at skabe noget nyt – og gøre det ordentligt. Du trives med ansvar og ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger. Samtidig er du god til at omsætte tekniske løsninger til forretningsværdi.

Du har en struktureret tilgang, men kan også navigere i et miljø, hvor ikke alt er defineret på forhånd.

Du kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk og bor eller er villig til at tage bopæl indenfor 45 minutters kørsel fra virksomheden.


Vi tilbyder

Et spændende og selvstændigt job i en international virksomhed, hvor teamet sørger for grundig oplæring i rollen. Der arbejdes på et højt fagligt niveau, hvor der er plads til, at du kan udvikle dig gennem alsidige opgaver med selvstændighed og ansvar. MacArtney er en familieejet virksomhed med stærkt fællesskab og hjælpsomme kollegaer.

Derudover tilbyder MacArtney en 36-timers arbejdsuge, FF-dage, PFA-pension, sundhedsforsikring og en fantastisk Personaleforening. Du får sundhedsfremmende tilbud som massage og helbredscheck. Og så har de en rigtig god frokostordning – også som take-away.


Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Har stillingen din interesse, opfordres du til at søge hurtigst muligt ved at uploade din ansøgning og dit CV herunder.

Master Data Manager – Strategi, Struktur og Governance – Rekrutteringsbureau – Talent Track


Spørgsmål

Alle spørgsmål rettes til TalentTrack Specialist Rekruttering att. seniorkonsulent Carsten Pedersen, tlf. 40 71 32 13 eller cp@talenttrack.dk.


Om MacArtney

MacArtney Underwater Technology er en global, familieejet virksomhed og markedsleder inden for avanceret undervandsteknologi – med produkter, systemer og integrerede løsninger til nøgleindustrier som marine og offshore, ocean science og naval.

Siden 1978 har MacArtney udnyttet sin erfaring til at imødekomme markedets og kundernes behov – gennem indsigt, tilpasningsevne, et bredt udvalg af standard- og specialtilpassede løsninger samt kontrol over hele forsyningskæden.

Med kontorer i Europa, Asien og Stillehavsområdet, Mellemøsten og Amerika – og et stærkt globalt netværk af distributører – er vi stolte af at beskæftige omkring 500 medarbejdere på verdensplan.

Loading contact info...