Teamleder for Lager og Logistik, Bur - Holstebro
Vi har travlt og mangler måske lige netop dig.
Brænder du for at arbejde med lager og logistik? Motiverer det dig at være med til at strukturere et lager, og er du passioneret omkring processerne i at håndtere varemodtagelser og forsendelser? Hvis ja, så er dette muligvis jobbet for dig – så læs gerne videre!
Stillingen
Vi leder efter en kompetent og struktureret Lager & logistik Teamleader til et job i en spændende international virksomhed med et rigtig godt arbejdsmiljø, hvor vi løfter i flok. Du bliver en del af et dedikeret team, som i dag håndterer varemodtagelse, lagerhåndtering og forsendelser.
Ansvarsområde
Du har ansvaret for den daglige drift af lageret, du er en vigtig spiller i udførelse af de praktiske opgaver, du har ansvaret for at sikre korrekt varemodtagelse i rette kvalitet og mængde. Derudover skal du plukke og pakke dele til projekter. Til jobbet hører også håndtering af forsendelser af forskelligt gods, bl.a. styrringstavler, spil og reservedele, inkl. dokumentation hertil. Dine kommende kollegaer i procurement & logistics afdelingen, er et velfunderet team af 8 kolleger i en travl og uformel organisation, præget af, at vi leverer produkter og løsninger på et højt teknisk niveau til kunder verden over. Vi har stort fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed omkring arbejdet på lageret.
Dit ansvarsområde omfatter desuden følgende opgaver:
· Planlægning af de daglige opgaver på lageret – koordinering med kolleger
· Varemodtagelse og lagring af modtagne varer
· Indgangskontrol
· Håndtering af materiale dokumentation
· Pluk til projekter og reservedelsordrer
· Aflæsning af biler
· Sikre korrekt emballering af gods
· Løbende optælling af lager
· Forespørge priser og bookning af forsendelser hos underleverandører
· Diverse ad hoc-opgaver på lageret inkl. oprydning
Din profil
Du er dedikeret og struktureret, derudover har du en høj grad af ordenssans. Du er holdspiller og villig til at bidrage med godt humør til dit team, og du værdsætter samarbejdet med kolleger. Du har en positiv tilgang til dine opgaver og kan arbejde selvstændigt. Du sætter en ære i altid at udføre dine opgaver nøjagtigt og korrekt. Du trives i et travlt miljø og kan holde styr på opgaverne, også når det bliver hektisk. Din baggrund inkluderer:
· Uddannet Lager- & Logistik assistent
· Har truckcertifikat og kørekort
· Minimum 2-4 års relevant erfaring
· Taler, læser og skriver dansk og engelsk
· Fleksibel og har gode samarbejdsevner
· Erfaring med Business Central / Navision vil være en fordel
Vi tilbyder
Et spændende og selvstændigt job i en international virksomhed, hvor vort team sørger for grundig oplæring i rollen. Vi arbejder på et højt fagligt niveau, hvor der er plads til, at du kan udvikle dig gennem alsidige opgaver med selvstændighed og ansvar.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Director René Spindler, tlf. 40 34 54 08 eller mail; rsp@macartney.com
Stillingen er fuldtid og arbejdslokationen er i Bur ved Holstebro.
Hvordan søges stillingen
Venligst send din ansøgning via linket nedenfor. Kun elektroniske ansøgninger accepteres. Du modtager en bekræftelse på email.
Ansøgningerne behandles løbende, og stillingen vil være åben indtil den rette kandidat findes.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Om MacArtney
MacArtney koncernen er en global leverandør af højteknologiske løsninger med speciale i design, fremstilling samt salg og service af en bred vifte af løsninger til industrier inden for onshore og offshore, renewables, ocean science, maritime civil engineering samt naval i hele verden.
MacArtney er en privatejet virksomhed, etableret i 1978 med koncern hovedkvarter i Esbjerg (DK). MacArtney koncernen har desuden datterselskaber i Aberdeen (UK), Stavanger (NO), Mölnlycke (SE), Aix-en-Provence (FR), Bologna (IT), Rotterdam (NL), Kiel (DE), Bremen (DE), Italien (IT), Houston, Boston og San Diego (US), Victoria (CA), Dartmouth (CA), Rio de Janeiro (BR), Mumbai (IN/UAE), Perth (AU), Ningbo (CN) samt Singapore (SG). Herudover har MacArtney et stort netværk bestående af 21 repræsentanter og distributører dækkende hvert kontinent. Hermed er MacArtney produkter tilgængelige lokalt - med global 24/7 support.