Produktionschef til international projektorganisation
Vil du sætte retningen for produktionen og udvikle et stærkt team i en international projektorganisation?
Vi søger en produktionschef, der vil gå forrest i udviklingen af vores produktion, både menneskeligt og operationelt. Du behøver ikke at have mange års ledererfaring; det vigtigste er, at du har potentiale og motivation til at tage ansvar og skabe resultater gennem andre.
Stillingen
Som produktionschef får du det overordnede ansvar for vores produktion med ca. 20–25 faglærte medarbejdere inden for mekanisk og elektrisk montage. Herunder at sætte retningen for vækst, personaleudvikling og strategisk arbejde.
Du bliver en del af lederteamet og får en central rolle i at sikre, at projekter leveres i rette kvalitet, tid og omkostning, i tæt samarbejde med engineering, indkøb og øvrige kolleger.
Ansvarsområder
Du vil være primus motor for eksekvering af projekterne i produktionen samt koordinering med andre afdelinger og kunder. Dine primære ansvarsområder vil være:
- Ledelse og udvikling af produktionsteamet
- Planlægning og eksekvering af projekter i produktionen
- Sikring af stærkt samarbejde på tværs af organisationen
- Budgetopfølgning og styring af produktion og facility
- Sikre god overdragelse fra salg til produktion
- Drive struktur og fremdrift via bl.a. daily management
- Bidrage til produkt- og designforbedringer
Din profil
Du er en struktureret og handlekraftig ledertype, der motiveres af at skabe resultater gennem andre.
Vi forestiller os, at du:
- Har en teknisk baggrund (fx ingeniør, maskinmester eller faglært med overbygning)
- Har erfaring med produktion, projektarbejde eller ledelse
- Arbejder selvstændigt og struktureret, og kan bevare overblikket i en travl hverdag
- Er stærk i samarbejde og kommunikation med både medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder
- Har en positiv indstilling til mennesker omkring dig
- Har fokus på kvalitet, sikkerhed og løbende forbedringer
Det er en fordel, hvis du har erfaring med Business Central og MS Office-pakken.
Vi forventer du kan efterleve vores 5 ledelsesprincipper:
- Forstå og udfyld dit ansvarsområde
- Skab struktur, orden og rammer
- Ressource balancering
- Udvikle og motivere medarbejdere
- Eksekvering
Vi tilbyder
Du bliver en del af en virksomhed med stærke værdier og en kultur præget af, at vi hjælper hinanden, deler viden og arbejder målrettet mod høj kvalitet i alt, hvad vi gør.
Hos MacArtney Offshore Solutions får du:
- En central lederrolle med stor indflydelse
- Mulighed for at udvikle både produktionen og dig selv
- En arbejdsplads med stærk kultur, høj faglighed og fokus på trivsel
- Et arbejdsmiljø præget af samarbejde, ansvar og kvalitet
Da vi er en del af MacArtney Group, vil der også være samarbejde med de øvrige MacArtney-selskaber.
Alt det praktiske
Stillingen er på fuld tid med arbejdssted i Bur, 10 km vest for Holstebro. Aflønning og vilkår efter kvalifikationer og erfaring.
Tiltrædelse 1. september 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Managing Director, Bjarne Siig på tlf. 2969 1637 eller bjs@macartney.com.
Om os
MacArtney Offshore Solutions er en global leverandør af marine offshore-applikationer. Med alsidig erfaring og omfattende branchekendskab udvikler, producerer og leverer vi løsninger til markederne for vedvarende energi og offshore. Vores varemærke er kvalitet og pålidelighed.
MacArtney Offshore Solutions bygger på mere end fire årtiers erfaring med produktion af håndteringsudstyr til det maritime segment. Vores styrke og position ligger i komplette systemløsninger. Vi ejer og inkluderer alle trin i værdikæden – fra ingeniørarbejde, automatisering og produktion til service.
Vi tilbyder intelligente løsninger, der skaber værdi for kunden