Hydraulik Specialist til offshore-værksted – Bur
Har du erfaring med hydraulik samt mekanik og lyst til at arbejde med både små og store maskiner til offshore-industrien? Vi søger en dygtig og engageret montør til vores værksted, hvor vi producerer og servicerer udstyr til offshore-sektoren.
STILLINGEN
Vi søger en dygtig værkstedsmedarbejder der har hænderne skruet rigtigt på, til et job i en spændende international virksomhed med et godt arbejdsmiljø. Du bliver en del af et velfungerende værkstedsteam af 27 kompetente og dygtige kolleger.
Du brænder for det gode håndværk og du har en positiv tilgang til dine opgaver.
ANSVARSOMRÅDE
Du bliver en del af vores montageafdeling, hvor du vil arbejde med montering og servicering af specialudstyr til offshore- og vind industrien. Stillingen byder på en bred vifte af opgaver, hvilket betyder, at ingen dage er ens. Du har et stærkt servicegen og sætter en ære i at støtte dine kolleger og bidrage til et godt samarbejde i teamet.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Montage og samling af maskiner ud fra de udleverede produktionsgrundlag
- Montage og test af hydrauliske systemer
- Fejlfinding og reparation af eksisterende maskiner
- Samarbejde tværfagligt med elektriker & ingeniører i produktionsfasen
- Kvalitet sikrer og dokumentere iht. interne tjekskema
- Klargøring af udstyr til levering og assistere ved interne tests.
DIN PROFIL
Du har en god sans for humor, og du har øje for kvalitet. Du kan læse en tegning og du har en grundig forståelse for mekanik. Du er god til at skabe personlige relationer og du har en positiv tilgang til samarbejdet med kolleger. Du arbejder målrettet og engagerer dig i opgaverne. Vi lægger vægt på, at du er ansvarsfuld, og at du har ordenssans. Du er desuden mødestabil, fleksibel og du trives i en travl hverdag.
Din baggrund;
- Du er uddannet montør inden for stålindustrien, skibsmontør, mekaniker, smed eller lignende
- Du evner at arbejde selvstændigt og du har rigtig gode samarbejdsevner
- Du er ikke bange for at tage fat
- Du er omstillingsparat
- Kendskab til hydrauliske installationer
- Du behersker dansk i skrift og tale
VI TILBYDER
Et spændende og selvstændigt job i en international virksomhed, hvor vi sørger for god introduktion til MacArtney A/S. Vi arbejder på et højt fagligt niveau, hvor der er plads til, at du også kan udvikle dig gennem alsidige opgaver med selvstændighed og ansvar.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkomment til at kontakte:
Production Manager, Mike Bylov Torsland på mbt@macartney.com eller på telefon +45 4445 4055
Stillingen er fuldtid og arbejdsstedet er MacArtney A/S (Handling Solutions) i Bur, ved Vemb.
Ansøgninger behandles løbende, og stillingen forbliver åben, indtil den rette kandidat er fundet. Vi tilstræber opstart i august.
Hvordan søges stillingen
Venligst send din ansøgning via linket nedenfor. Kun elektroniske ansøgninger accepteres. Du modtager en bekræftelse på email.
Ansøgningerne behandles løbende, og stillingen vil være åben indtil den rette kandidat findes.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Om MacArtney
MacArtney koncernen er en global leverandør af højteknologiske løsninger med speciale i design, fremstilling samt salg og service af en bred vifte af løsninger til industrier inden for onshore og offshore, renewables, ocean science, maritime civil engineering samt naval i hele verden.
MacArtney er en privatejet virksomhed, etableret i 1978 med koncern hovedkvarter i Esbjerg (DK). MacArtney koncernen har desuden datterselskaber i Aberdeen (UK), Stavanger (NO), Mölnlycke (SE), Aix-en-Provence (FR), Bologna (IT), Rotterdam (NL), Kiel (DE), Bremen (DE), Italien (IT), Houston, Boston og San Diego (US), Victoria (CA), Dartmouth (CA), Rio de Janeiro (BR), Mumbai (IN/UAE), Perth (AU), Ningbo (CN) samt Singapore (SG). Herudover har MacArtney et stort netværk bestående af 21 repræsentanter og distributører dækkende hvert kontinent. Hermed er MacArtney produkter tilgængelige lokalt - med global 24/7 support.