MacArtney Denmark søger: Værkstedstekniker

060319_Topbanner_new_facilities.jpg
MacArtney_big.jpg
060319_Topbanner_new_facilities.jpg MacArtney_big.jpg

Er du klar på faglige udfordringer og muligheden for at arbejde med produkter og løsninger på et højt teknisk niveau? Er du vild med teknik og trives du i et godt arbejdsmiljø med højt engagement og dedikerede kollegaer? Hvis ja, så er dette job måske det helt rette match til dig!


STILLINGEN
I værkstedet arbejdes der med højteknologiske kabel systemer. Vi har stor erfaring og ekspertise i udvikling og produktion af kundespecifikke projekter inden for offshore, ocean science, defence samt vedvarende energi, hvorfor hver dag byder på nye spændende udfordringer. 

Du bliver en del af et velfungerende team af 18 kompetente og dedikerede kolleger. Du brænder for det gode håndværk og har en positiv og proaktiv tilgang til dine opgaver. Vi har en travl og uformel organisation, som er præget af, at vi leverer produkter og løsninger på et højt teknisk niveau.


ANSVARSOMRÅDE
Overordnet set vil du, sammen med resten af teamet, have ansvaret for at kvaliteten af vores produkter er meget høj samt at afdelingens opgaver bliver leveret til tiden.

Ansvarsområdet inkluderer også følgende opgaver:

  • Fremstille kabler og stik til offshore sektoren, samt andre undervandsprodukter
  • Udføre kvalitetskontrol ved gennemførsel af bl.a. tryktest op til 1400 bar og elektriske tests
  • Udføre montage og opbygning af kabelløsninger – herunder lodning af kabler og stik
  • Deltage i produktionen af vandtætte støbninger til kabler og stik ved brug af Polyurethan (PUR)
  • Ad-hoc opgaver i værkstedet

DIN PROFIL
Du er en rolig og arbejdsom person, der er god til at skabe personlige relationer og har en positiv tilgang til samarbejdet med kolleger. Du arbejder målrettet og engagerer dig i opgaverne. Vi lægger vægt på, at du er ansvarsfuld, struktureret og er kvalitetsbevidst. Du er desuden mødestabil, fleksibel og trives i en travl hverdag.

Din baggrund;

  • Uddannet Elektriker, Elektronikmekaniker eller anden relevant uddannelse
  • Erfaring med lodning, IPC eller tilsvarende vil være en fordel
  • Forståelse og flair for finmekanik og fejlfinding på kabler, stik og elektriske produkter
  • Erfaring med fiberoptisk produktion vil være en fordel
  • Min. 3 års relevant erfaring fra lignende stilling
  • Behersker dansk og engelsk i både skrift og tale

VI TILBYDER

Et spændende og selvstændigt job i en international virksomhed, hvor vores team sørger for grundig oplæring i rollen. Vi arbejder på et højt fagligt niveau, hvor der er plads til, at du også kan udvikle dig gennem alsidige opgaver med selvstændighed og ansvar.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkomment til at kontakte:

Production Manager, Henrik Løwe på hml@macartney.com eller på telefon +45 2911 9984, eller
HR Director, Lone Kousgaard på lk@macartney.com eller på telefon +45 2974 6615.

Stillingen er fuldtid og arbejdsstedet er på MacArtney A/S hovedkontor i Hjerting, Esbjerg.

Ansøgningerne behandles løbende, og stillingen vil være åben indtil den rette kandidat findes.

Venligst send din ansøgning til hr@macartney.com. Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Om MacArtney
MacArtney koncernen er en global leverandør af højteknologiske løsninger med speciale i design, fremstilling samt salg og service af en bred vifte af løsninger til industrier inden for onshore og offshore, renewables, ocean science, maritime civil engineering samt naval i hele verden.

MacArtney er en privat-ejet virksomhed, etableret i 1978 med koncern hovedkvarter i Esbjerg (DK). MacArtney koncernen har desuden datterselskaber i Aberdeen (UK), Stavanger (NO), Mölnlycke (SE), Aix-en-Provence (FR), Bologna (IT), Rotterdam (NL), Kiel (DE), Bremen (DE), Houston, Boston og San Diego (US), Victoria (CA), Dartmouth (CA), Santiago de Chile (CL), Rio de Janeiro (BR), Mumbai (IN/UAE), Perth (AU), Ningbo (CN) samt Singapore (SG). Herudover har MacArtney et stort netværk bestående af 23 repræsentanter og distributører dækkende hvert kontinent. Hermed er MacArtney produkter tilgængelige lokalt - med global 24/7 support.