MacArtney Denmark seeks: Svejser

MacArtney Manufacturing A/S har travlt og søger derfor en selvstændig og kvalitetsbevidst medarbejder, der kan bidrage til fortsat vækst af MacArtney Groups position inden for nøglefærdige løsninger til kunder indenfor vind, offshore og den maritime sektor.

Der er tale om et udfordrende og selvstændigt job i en uformel organisation med højt til loftet. Du bliver en del af en teknisk og fagligt stærk organisation, som har stor erfaring og ekspertise i udvikling og produktion af totalløsninger indenfor vedvarende energi og offshore.

Primære arbejdsopgaver:

  • Ophæftning af emner i rustfast
  • Kontrol af ophæftede emner i forhold til tegninger før fuldsvejsning af emner
  • Svejsning af ophæftede emner til forskellige projekter
  • Koordinering af eget arbejde i samarbejde med kolleger

Kvalifikationer:

  • En stærk, teknisk baggrund som rustfast smed/kleinsmed evt. med certifikater proces 141 i kant og stumpsøm
  • God forståelse for sammenhænge i materialeforbrug og tid i et projekt
  • Tegningsforståelse
  • Kommunikation på dansk og engelsk i tale


Din profil:

  • Godt humør og et stærkt servicegen. Du formår at være konsekvent og sikre overholdelse af tidsfrister o.a.
  • En teamplayer med fokus og struktur, der skaber resultater i et godt samarbejde
  • Du trives med ansvar, og du følger dine opgaver til dørs


Vi tilbyder:

En spændende stilling i et dynamisk og inspirerende miljø, som er kendetegnet ved en høj grad af faglighed og engagement og med en uformel omgangstone.

En selvstændig stilling, hvor der er frie forhold under ansvar og, ikke mindst, gode kolleger. Løn efter overenskomst. Arbejdsstedet er MacArtney Manufacturing A/S i Bur v/Vemb. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Skulle der være spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Production Manager Dennis Barbesgaard, mob. 6188 5339, dnb@macartney.com.

Ansøgninger behandles løbende, hvorfor stillingen vil være åben, indtil den rette kandidat findes.

Ansøgning sendes til: hr@macartney.com.