MacArtney Denmark seeks: Indkøber/Procurement Specialist - Offshore Wind Solutions

MacArtney_Manufacturing_WEB.jpg

Har du erfaring med disponering og indkøb, og kan du skabe resultater?

Er du god til tal, kan du lide at disponere, gerne med en strejf af strategisk indkøb, og formår du at holde hovedet koldt, også når det går stærkt? Så er MacArtney og dette job måske den rigtige udfordring for dig.


STILLINGEN
Vi har brug for en operationel og kommercielt stærk Indkøber/Procurement Specialist med lyst og evne til at eksekvere og optimere vores disponering og indkøb til vores produktion. Din funktionsbeskrivelse vil tage udgangspunkt i nedenstående opgaver, men vi forventer herudover også, at du har et kommercielt mindset og er en proaktiv og dynamisk indkøber, der selv tænker videre mod yderligere optimering.


ANSVARSOMRÅDE
Overordnet bliver dit ansvar at foretage disponering og indkøb af varer og komponenter til vores produktion i tæt samarbejde med dine kollegaer fra indkøb, projekt- og teknisk afdeling, PTA samt produktionen. Derudover vil du også være ansvarlig for at optimere vores samarbejdsaftaler og samarbejdet generelt med vore leverandører.

Arbejdsområdet inkluderer også følgende opgaver:

  • Daglig disponering til lager, projekt og produktion
  • Samarbejde med konstruktion, PTA, produktion, og lager
  • Oprettelse og afsendelse af indkøbsordrer
  • Opfølgning på indkøbsordrer (opdatering iht. ordrebekræftelser, samt opfølgning på leveringsdato)
  • Generel cost-optimering og medvirken til udvikling og optimering af de daglige disponeringsprocesser
  • Identificering og udvælgelse af nye leverandører herunder indgåelse af nye aftaler
  • Vedligeholdelse af indkøbsrelateret stamdata og priser


DIN PROFIL
Du er en udadvendt og arbejdsom person, der er god til at skabe personlige relationer og har en positiv tilgang til samarbejdet med kolleger og leverandører. Du arbejder målrettet og engagerer dig i opgaverne. Du er god til at holde overblikket og vi lægger vægt på, at du er ansvarsfuld, struktureret og kvalitetsbevidst. Du er desuden mødestabil, fleksibel og trives i en travl hverdag.

Din baggrund:

  • Erfaring fra indkøbs-/disponeringsfunktion
  • Godt købmandskab, handlekraft, omhu og grundighed
  • Udadvendt og stærk i eksekveringen
  • Motiveres af konstant optimering, effektivisering og udvikling
  • Løsningsorienteret og grundig med alle detaljer
  • Gerne teknisk forståelse
  • Kan holde styr på mange detaljer i en travl og til tider hektisk hverdag


VI TILBYDER
Et spændende job i en international virksomhed, der er i god vækst og har store ambitioner - og som har midlerne og viljen til at gøre ambitioner til virkelighed. Vi arbejder på et højt fagligt niveau, fra koncept til installation, hvor der er plads til, at også du kan udvikle dig gennem opgaver med selvstændighed og ansvar.

Arbejdssted er MacArtney A/S Offshore Wind Solutions i Bur. Stillingen er på fuldtid.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkomment til at kontakte:

Production Manager, Bent Christensen på bch@macartney.com eller på telefon +45 2580 9404, eller
HR Partner, Doris Bundgaard på dbn@macartney.com eller på telefon +45 7613 3597.

Stillingen er fuldtid og arbejdsstedet er på MacArtney A/S Offshore Wind Solutions kontor i Bur

Ansøgningerne behandles løbende, og stillingen vil være åben indtil den rette kandidat findes.

Venligst send din ansøgning til hr@macartney.com. Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

 

Om MacArtney
MacArtney koncernen er en global leverandør af højteknologiske løsninger med speciale i design, fremstilling samt salg og service af en bred vifte af løsninger til industrier inden for onshore og offshore, renewables, ocean science, maritime civil engineering samt naval i hele verden.

MacArtney er en privat-ejet virksomhed, etableret i 1978 med koncern hovedkvarter i Esbjerg (DK). MacArtney koncernen har desuden datterselskaber i Aberdeen (UK), Stavanger (NO), Mölnlycke (SE), Aix-en-Provence (FR), Bologna (IT), Rotterdam (NL), Kiel (DE), Bremen (DE), Houston, Boston og San Diego (US), Victoria (CA), Dartmouth (CA), Santiago de Chile (CL), Rio de Janeiro (BR), Mumbai (IN/UAE), Perth (AU), Ningbo (CN) samt Singapore (SG). Herudover har MacArtney et stort netværk bestående af 23 repræsentanter og distributører dækkende hvert kontinent. Hermed er MacArtney produkter tilgængelige lokalt - med global 24/7 support.