MacArtney Denmark seeks: Financial Controller

 
MacArtney A/S søger en Financial Controller til et job i en spændende og ekspansiv international virksomhed med et godt miljø.
 

Primære arbejdsopgaver:

  • Deltage i udarbejdelse af månedsregnskaber og årsregnskaber, herunder assistere med afstemninger og analyser m.m.
  • Budgetudarbejdelse og likviditetsstyring
  • Assistere med kreditorbetaling, afstemning og indberetning af moms
  • Medvirke til optimering og udvikling af interne forretningsgange og IT systemer
  • Optimere og udvikle datterselskabers lagerstyring
  • Optimere og udvikle datterselskabers projektstyring inkl. opgørelse af igangværende arbejde
  • Assistere med udarbejdelse og opdatering af koncernens rapporteringsmodeller
  • Derudover andre ad hoc opgaver i afdelingen 

 
Kvalifikationer:

  • Økonomisk uddannelse, måske en revisor baggrund
  • Erfaring fra en økonomifunktion i en international virksomhed
  • Erfaring med udarbejdelse af excel-modeller på højt niveau
  • Behersker dansk og engelsk på forhandlingsniveau
  • Kendskab til Navision en fordel

 
Din profil:

  • Resultat og deadline orienteret og en person der får tingene til at ske
  • Teamplayer og god til tværorganisatorisk arbejde
  • Proaktiv, målrettet og resultatorienteret
  • Fyldt med energi og godt humør

 
Virksomheden tilbyder:
Et job i en international virksomhed, der er i god vækst og har store ambitioner - og som har midlerne og viljen til at gøre ambitioner til virkelighed. Vi arbejder på et højt fagligt niveau, hvor der er plads til, at du også kan udvikle dig gennem opgaver med selvstændighed og ansvar.
Kontinuerlig kompetenceudvikling, gode karrieremuligheder og attraktive ansættelsesvilkår.
Arbejdsstedet er MacArtney A/S i Hjerting ved Esbjerg. Stillingen er på fuld tid og ønskes besat snarest muligt.

Ansøgning sendes til hr@macartney.com. Ansøgninger behandles løbende, hvorfor stillingen vil være åben, indtil den rette kandidat findes.

For yderligere information venligst kontakt Marianne Furbo, Vice-President Business Services, tlf. 7613 2000, mf@macartney.com.

 
MacArtney er en højteknologisk, vækstorienteret, international koncern med domicil i Esbjerg og datterselskaber i Danmark, Norge, Frankrig, Holland, Tyskland, UK, USA, Canada, Australien, Singapore og Kina samt et verdensomspændende agentnetværk. Virksomheden har sin spidskompetence inden for undervandsteknologi, hvortil man udvikler, producerer og markedsfører specialkomponenter og systemer. Virksomheden er næsten 100% eksport-orienteret og beskæftiger ca. 500 medarbejdere.