MacArtney Danmark søger: Værkstedsteknikere til kabelproduktion

MacArtney har travlt og søger derfor selvstændige og kvalitetsbevidste medarbejdere, der kan bidrage til fortsat vækst af MacArtney Gruppens position inden for nøglefærdige løsninger til kunder.

Der er tale om et udfordrende og selvstændigt job i en uformel organisation med højt til loftet. Vi er en teknisk og fagligt stærk organisation, som har stor erfaring og ekspertise i udvikling og produktion af totalløsninger inden for vedvarende energi og offshore.

Vi har brug for kollegaer, der kan sikre, at MacArtneys kunder oplever hurtig respons, høj kvalitet og tilfredshed i levering af tekniske servicesupport-løsninger.

Jobtitel

  • Værkstedstekniker / Workshop Technician

Arbejdsopgaver:

  • Produktion af kabler til offshore- og andre undervandsprodukter
  • Fiberoptiske kabler og stik
  • Blyfri lodning
  • PUR støbning
  • Diverse ad-hoc opgaver i en travl afdeling

Kvalifikationer:

  • Gerne en elektrisk eller mekanisk baggrund, ikke et krav men en fordel
  • Erfaring med PUR støbninger en fordel
  • Erfaring med lodning (blyfri) en fordel
  • Arbejde med fiber en fordel
  • Forståelse for finmekanik
  • Beherskelse af engelsk skriftligt som mundtligt 

Vi sørger for god oplæring i arbejdsopgaver og produkter.

Det er væsentligt, at du som person er handlekraftig, serviceminded og kan lide dialogen og samarbejdet med kollegerne. Vi forventer, at du har et godt overblik, arbejder struktureret og omhyggeligt. Herudover er du vant til at arbejde selvstændigt og i stand til at tage initiativ.

Virksomheden tilbyder:
Du tilbydes en selvstændig og udfordrende stilling i en ledende og velkonsolideret international virksomhed i vækst. Du kan se frem til kontinuerlig kompetenceudvikling, et godt arbejdsmiljø og gode ansættelsesvilkår.

Arbejdsstedet er MacArtney A/S i Hjerting ved Esbjerg. Stillingen er på fuldtid og ønskes besat snarest muligt. Arbejdstiden er 36 timer pr. uge.

Ansøgning sendes til hr@macartney.com.

Ansøgninger behandles løbende, hvorfor stillingen vil være åben, indtil den rette kandidat findes.

For yderligere information venligst kontakt Marianne Furbo, Vice-President Business Service, tlf. 76132000, mf@macartney.com.