MacArtney Danmark søger: Værkstedstekniker

Er du klar på faglige udfordringer og muligheden for at arbejde med produkter og løsninger på et højt teknisk niveau? Trives du med et engageret og stabilt team? Så er dette job måske det rette match!

STILLINGEN
I Værkstedet arbejdes der med højteknologiske kabel systemer. Vi har stor erfaring og ekspertise i udvikling og produktion af kundespecifikke projekter inden for offshore, ocean science, defence samt vedvarende energi, hvorfor hver dag byder på nye spændende udfordringer. 

Du bliver en del af af et velfungerende team på 11 kolleger, i en travl og uformel organisation, som er præget af, at vi leverer produkter og løsninger på et højt teknisk niveau.

ANSVARSOMRÅDE
Overordnet set vil du, sammen med resten af teamet, have ansvaret for, at afdelingens opgaver bliver leveret til tiden og at kvaliteten af vores produkterne, er i top.

Ansvarsområdet vil ligeledes inkludere følgende opgaver:

  • Fremstille kabler og stik til offshore og andre undervandsprodukter
  • Udføre montage og opbygning af kabelsystemer – herunder lodning af kabler
  • Deltage i produktionen af vandtætte støbninger til kabler og stik ved brug af Polyuretan (PUR)
  • Ad-hoc opgaver i Værkstedet

DIN PROFIL
Du er en rolig og arbejdsom person, der er god til at skabe personlige relationer og har en positiv tilgang til samarbejdet med kunder og kolleger. Du arbejder målrettet og engagerer dig i opgaverne. Vi lægger vægt på, at du er ansvarsfuld, har ordenssans og er kvalitetsbevidst. Du er desuden mødestabil, fleksibel og trives i en travl hverdag.

DIN BAGGRUND

  • Uddannet Maskinarbejder, Elektriker, Mekaniker, Smed, Elektromekaniker eller lignende elektrisk eller mekanisk uddannelse
  • Min. 3 års relevant erfaring
  • Forståelse og flair for finmekanik
  • Behersker dansk og engelsk i både skrift og tale

VI TILBYDER
Et job i en international virksomhed, der har store ambitioner, og som har midlerne og viljen til at gøre ambitioner til virkelighed. Vi arbejder på et højt fagligt niveau, hvor der er plads til, at du også kan udvikle dig gennem spændende opgaver med selvstændighed og ansvar.

Kontinuerlig kompetenceudvikling, gode karrieremuligheder og attraktive ansættelsesvilkår.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Ansøgningen sendes til hr@macartney.com.

Ansøgninger behandles løbende, hvorfor stillingen vil være åben, indtil den rette kandidat findes.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Dan Ravn Christensen på drc@macartney.com eller telefon 7613 2090

Arbejdssted:     MacArtney A/S, 6710 Esbjerg V (hovedkontoret)
Arbejdstid:        Fuld tid

 

Download English version