MacArtney Danmark søger: Værkfører

MacArtney A/S (Manufacturing), tidligere ASME A/S, har travlt og søger derfor en flittig, omhyggelig og troværdig værkfører, der kan bidrage til fortsat vækst af MacArtney Groups position inden for nøglefærdige løsninger til kunder inden for vind, offshore og den maritime sektor.

Der er tale om et udfordrende job i en uformel organisation i vækst og med højt til loftet. Du bliver en del af en teknisk og fagligt stærk organisation, som har stor erfaring og ekspertise i udvikling og produktion af totalløsninger indenfor vedvarende energi og offshore.

 

Primære arbejdsopgaver:

  • Daglig driftsledelse af 2 smedeafdelinger, hvor der arbejdes i 2 skift.
  • I samarbejde med den anden værkfører og produktionschefen at udvikle driften.
  • Sammen med planlægning og den øvrige driftsorganisation at sikre flowet og leveringen til de næste processer.
  • Afstemme timer, afholde MUS og sikre trivsel i disse afdelinger.

 

Kvalifikationer:

  • En god faglig baggrund inden for smedefaget. Gerne med erfaring indenfor robotsvejsning.
  • En udpræget holdånd med sikkerhed ved egne beslutninger.
  • Erfaring med ERP (vi bruger Navision) samt Microsoft Office.
  • Erfaring med ledelse.
  • Gerne en formel uddannelse som eksempelvis maskinmester, teknolog, ingeniør eller lignende.

 

Din profil:

  • Du viser vejen via din egen indsats. Du brænder for at få et hold til at yde og trives.
  • Du evner at være konsekvent og sikre overholdelse af tidsfrister o.a.
  • Du skaber resultater ved at identificere forbedringer og ved gennem samarbejde, fokus og struktur at sikre, at disse opnås.
  • Du er tilpasningsdygtig og kan navigere professionelt og ansvarligt i en dynamisk projektorganisation.
  • Det kollegiale og sociale er vigtigt, men vi skal også have noget gjort; så det forventes, at du også er til stede, hvor der arbejdes, og at det nye, der arbejdes mod, altid tager udgangspunkt i virkeligheden.

 

Vi tilbyder:

En spændende stilling i en vestjysk produktionsvirksomhed, som er kendetegnet ved en høj grad af faglighed og engagement.

Vi udfører mange processer in-house: svejs, montage, elskabe, software, test og shipping. Produkterne er alsidige og dokumentationskravene høje.

Arbejdsstedet er MacArtney A/S, Bur v/Vemb. Holdet i Bur består af både nye, erfarne, veluddannede og fagligt stærke profiler, hvor der er sparring at hente. 

Jobbet byder på frie forhold under ansvar, vækst og, ikke mindst, gode kolleger. Løn efter kvalifikationer.  Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Skulle der være spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Produktionschef Ole Lysgaard tlf. 22 56 76 39, oll@macartney.com.

Ansøgning sendes til: oll@macartney.com

Ansøgninger behandles løbende, hvorfor stillingen vil være åben, indtil den rette kandidat findes.