MacArtney Danmark søger: Software Engineer til Automation teamet

MacArtney A/S ønsker at styrke Automation Teamet, og vi søger derfor en erfaren Software Engineer med PLC erfaring på højt niveau. Du vil blive en del af en projektorienteret organisation, med fokus på innovation og nytænkning.

Vores opgaver bliver mere og mere komplekse, samtidig med at kundernes krav til dokumentationsniveau og gennemløbstid er stigende. Det stiller krav til at vi arbejder ”smartere”, og minimerer tiden vi bruger på programmering, uden at kompromitterer dokumentationsniveau og servicevenlighed i vores programmer. Med din solide erfaring, har du mulighed for at bibringe nye input til vores team, og præge den fremtidige programstruktur og hardwareopbygning.
 

Jobbet
Med reference til Head of Electronics, vi du indgå I Automation teamet i vores Manufactoring afdeling i Bur. Som Electrical Lead på vores kundeprojekter, vil du være ansvarlig for:

  • Det elektriske design - funktionsbeskrivelse, brugermanual, risikovurdering, IO-lister
  • Eltegninger i PCSchematic, inkl. BOM-liste og reservedelsliste
  • Indkøb af materialer, via vores indkøbsafd.
  • Overdragelse af opgaven til vores tavleværksted
  • Intern test og FAT på vores testfaciliteter i Bur
  • Til tider deltagelse i idriftsætning og SAT hos vores kunder i hele verden

Din Profil
Du brænder for teknik, og glædes ved at være med til at bygge systemer op fra start til slut. Som person er du god til at sætte dig ind i en opgave, søger selv den fulde forståelse, og arbejder struktureret og detaljeret. Du er beslutningsdygtig og tager ansvar, og er samtidig opmærksom på de krav kunder og myndigheder har til udstyret. Du ser ofte muligheder for at optimerer arbejdsgange – arbejde smartere. Du er teamplayer, og bidrager med positiv energi og en løsningsorienteret tilgang.

Kvalifikationer

  • Du har en elteknisk baggrund, måske som automatiktekniker, maskinmester, elinstallatør, el ingeniør eller tilsvarende relevant uddannelse
  • Du har flere års erfaring med PLC programmering i Siemens TIA-portal og/eller STEP-7. Allen Bradley er også ønskeligt
  • Du har flere års erfaring med programmering af HMI og SCADA - Beijer-HMI er foretrukket
  • Du har design erfaring af automatiske maskinanlæg, og gerne inden for det maritime eller vind
  • Du kan tegne i PCSchematic, på et jævnt niveau, eller som minimum læse tegninger
  • Du har erfaring i både idriftsætning og fejlfinding på mekanisk & elektrisk udstyr. Herunder gerne hydrauliske systemer og proportional teknik, men ikke et krav
  • Du har en praktisk tilgang, og er ikke bleg for selv at tage skruetrækkeren i hånden, når noget skal justeres
  • Du begår dig ubesværet på engelsk i skrift og tale
  • Du er indstillet på ca. 30 rejsedage årligt

Brancheerfaring fra den maritime sektor eller vind sektoren vil være en fordel, ligesom kendskab til DNV og NORSOK også er relevant.

Vi tilbyder
Et job i en international virksomhed, der er i god vækst og har store ambitioner - og som har midlerne og viljen til at gøre ambitioner til virkelighed. Vi arbejder på et højt fagligt niveau, fra koncept til installation, hvor der er plads til, at du også kan udvikle dig gennem opgaver med selvstændighed og ansvar.

Kontinuerlig kompetenceudvikling, gode karrieremuligheder og attraktive ansættelsesvilkår.

Arbejdsstedet er MacArtney A/S i Bur ved Holstebro.

Ansøgninger behandles løbende, hvorfor stillingen vil være åben, indtil den rette kandidat findes.

Ansøgninger sendes til hr@macartney.com.

For yderligere information venligst kontakt HR Manager Marianne Furbo, tlf. 7613 2000, mf@macartney.com.