MacArtney Danmark søger: Projektleder

MacArtney Gruppen har travlt og søger derfor en selvstændig og kvalitetsbevidst medarbejder, der kan bidrage til fortsat vækst af MacArtney Gruppens position inden for nøglefærdige løsninger til kunder inden for vind, offshore og den maritime sektor.

Der er tale om et udfordrende og selvstændigt job i en uformel organisation med højt til loftet. Du bliver en del af en teknisk og fagligt stærk organisation, som har stor erfaring og ekspertise i udvikling og produktion af totalløsninger inden for vedvarende energi og offshore.

Primære arbejdsopgaver:

  • Projektering og dokumentation af nøgleløsninger
  • Projektledelse af større projekter, som kræver høj grad af overblik og koordinering
  • Gennemførelse af projekter inden for aftalte rammer i.h.t. økonomi, kvalitet og levering
  • Udarbejdelse af bestillingslister til indkøbsafdelingen
  • Koordinering af underleverandører
  • Samarbejde med godkendende myndigheder og selskaber

Kvalifikationer:

  • En stærk, teknisk baggrund og erfaring inden for konstruktion og projektledelse af komplekse totalløsninger 
  • God økonomisk forståelse for sammenhænge i materialeforbrug, indkøb, lønoperationer m.v. i såvel forkalkulationer som i den gennemførende projektfase
  • Erfaring med Microsoft Project, Microsoft Navision og gerne et 3D tegneprogram
  • Kommunikation på dansk og engelsk i skrift og tale
  • Evt. en håndværksmæssig baggrund


Din profil:

  • Foruden et godt humør og et stærkt servicegen formår du også at være konsekvent og sikre overholdelse af tidsfrister o.a. Du er med andre ord professionel og udadvendt, samtidig med at du er struktureret med solid orden
  • En teamplayer, der skaber resultater i et godt samarbejde med fokus og struktur
  • Du trives med ansvar, og du følger dine opgaver til dørs


Vi tilbyder:
En spændende stilling i et dynamisk og inspirerende miljø, som er kendetegnet ved en høj grad af faglighed og engagement og med en uformel omgangstone.

En selvstændig stilling, hvor der er frie forhold under ansvar og, ikke mindst, gode kolleger. Løn efter kvalifikationer. Arbejdsstedet er MacArtney i Hjerting. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

For yderligere information venligst kontakt Marianne Furbo, Vice-President Business Service, tlf. 7613 2000, mf@macartney.com.

Ansøgninger behandles løbende, hvorfor stillingen vil være åben, indtil den rette kandidat findes.

Ansøgning sendes til: hr@macartney.com.