MacArtney Danmark søger: Lager- og logistikmedarbejder

Vil du gerne være en del af en global organisation i Bur (ved Vemb)? Brænder du for at arbejde med lager og logistik? Motiverer det dig at være med til at stukturere et lager, og er du passioneret omkring processerne i at håndtere varemodtagelser og forsendelser? I så fald er dette muligvis jobbet for dig!


Stillingen
Vi leder efter en kompetent og struktureret Lager- og logistikassistent til et job i en spændende international virksomhed med et godt arbejdsmiljø. Du vil blive en del af et dedikeret team som i dag håndterer varemodtagelse, lagerhåndtering og forsendelser.

Ansvarsområder
Du har det overordnede ansvar for at varemodtage indkommet gods i Bur. Derudover vil der være lager-opgaver på de enkelte lagre i Bur, samt håndtering af forsendelser af forskelligt gods. Du vil arbejde meget tæt sammen med vores anden medarbejder i teamet samt dine øvrige kolleger på tværs af organisationen.

Ansvarsområder vil inkludere:

  • Foretage varemodtagelse af indkommet gods
  • Indgangskontrol
  • Lageroptælling, pluk og pak samt forsendelse
  • Registreringer i Navision
  • Booking af transporter ifb. forsendelser af gods
  • Læsning og lodsning af biler
  • Flytning af varer
  • Diverse ad hoc opgaver


Din profil
Du er dedikeret og struktureret, derudover har du en høj grad af ordensans. Du er holdspiller og villig til at bidrage med godt humør til dit team, og du værdsætter samarbejdet med kollegaer. Du har en positiv tilgang til dine opgaver og kan arbejde selvstændigt. Du sætter en ære i altid at udføre dine opgaver nøjagtigt og korrekt. Du trives i et travlt miljø og kan holde styr på opgaverne, også når det bliver hektisk.

Din baggrund 

  • Uddannet Logistik og Lager assistent
  • Har truck certifikat og kørekort
  • Minimum 3 års erfaring som Logistik og Lager assistent
  • Taler, læser og skriver dansk og engelsk
  • Fleksibel og har gode samarbejdsevner
  • Erfaring med at arbejde i lagerstyringsprogrammer

Erfaring med Navision vil være en fordel, men ikke et krav.


Vi tilbyder
Et spændende job i en international virksomhed, der er i god vækst og har store ambitioner - og som har midlerne og viljen til at gøre ambitioner til virkelighed. Vi arbejder på et højt fagligt niveau, fra koncept til installation, hvor der er plads til, at også du kan udvikle dig gennem opgaver med selvstændighed og ansvar.

Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen kan du kontakte Workshop Supervisor; Bent Christensen på bch@macartney.com eller på telefon nr. 2580 9404 eller HR Partner; Doris Bundgaard Nielsen på dbn@macartney.com eller på telefon nr. 7613 2065.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Ansøgninger sendes til hr@macartney.com.

Stillingen er på fuldtid hos MacArtney Manufacturing A/S i Bur.

Ansøgninger behandles løbende, hvorfor stillingen vil være åben, indtil den rette kandidat findes.