MacArtney Danmark søger: Lager- & Logistikmedarbejder (Warehouse Assistant)

Warerhouse_MacArtney_HQ.jpg

Brænder du for at arbejde med lager og logistik? Motiverer det dig at være med til at strukturere et lager, og er du passioneret omkring processerne i at håndtere varemodtagelser og forsendelser? Hvis ja, så er dette muligvis jobbet for dig – læs gerne videre!

STILLINGEN
Vi leder efter en kompetent og struktureret Warehouse Assistant til et job i en spændende international virksomhed med et rigtig godt arbejdsmiljø, hvor vi løfter i flok. Du vil blive en del af et dedikeret team, som i dag håndterer varemodtagelse, lagerhåndtering og forsendelser.

ANSVARSOMRÅDER
Du har ansvaret for at plukke og pakke ordrer samt varemodtagelse i Hjerting (Esbjerg), som er vores hovedkontor. Derudover vil der være håndtering af forsendelser af forskelligt gods, bl.a. kabler, inkl. dokumentation hertil. Du vil arbejde meget tæt sammen med dine kompetente kolleger i teamet og naturligvis med dine øvrige gode kolleger på tværs af organisationen. Vi har stort fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed omkring arbejdet på lageret.

Ansvarsområder vil yderligere inkludere:

  • Varemodtagelse og lagring af modtagne varer
  • Sikre korrekt emballering af gods
  • Spoling af kabler
  • Løbende optælling af lager
  • Registreringer i Navision
  • Diverse ad hoc opgaver på lageret

DIN PROFIL
Du er dedikeret og struktureret, derudover har du en høj grad af ordensans. Du er holdspiller og villig til at bidrage med godt humør til dit team, og du værdsætter samarbejdet med kolleger. Du har en positiv tilgang til dine opgaver og kan arbejde selvstændigt. Du sætter en ære i altid at udføre dine opgaver nøjagtigt og korrekt. Du trives i et travlt miljø og kan holde styr på opgaverne, også når det bliver hektisk.

Din baggrund inkluderer også:

  • Uddannet Lager- & Logistik assistent
  • Har truck certifikat og kørekort
  • Minimum 2-4 års relevant erfaring
  • Taler, læser og skriver dansk og engelsk
  • Fleksibel og har gode samarbejdsevner
  • Erfaring med at arbejde i lagerstyringsprogrammer
  • Erfaring med Navision vil være en fordel, men ikke et krav

VI TILBYDER
Et spændende job i en international virksomhed, der er i god vækst og har store ambitioner - og som har midlerne og viljen til at gøre ambitioner til virkelighed. Vi arbejder på et højt fagligt niveau, fra koncept til installation, hvor der er plads til, at også du kan udvikle dig gennem opgaver med selvstændighed og ansvar.

Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen kan du kontakte Distribution Manager; Tina Isen på ti@macartney.com eller på telefon nr. 7613 2096 eller HR Director; Lone Kousgaard på lk@macartney.com eller på telefon nr. 2974 6615.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Ansøgninger sendes til hr@macartney.com.

Stillingen er på fuldtid hos MacArtney A/S i Hjerting, Esbjerg.

Ansøgninger behandles løbende, og stillingen vil dermed være åben, indtil den rette kandidat findes.

Om MacArtney
MacArtney koncernen er en global leverandør af højteknologiske løsninger med speciale i design, fremstilling samt salg og service af en bred vifte af løsninger til industrier inden for onshore og offshore, renewables, ocean science, maritime civil engineering samt naval i hele verden.

MacArtney er en privat-ejet virksomhed, etableret i 1978 med koncern hovedkvarter i Esbjerg (DK). MacArtney koncernen har desuden datterselskaber i Aberdeen (UK), Stavanger (NO), Mölnlycke (SE), Aix-en-Provence (FR), Bologna (IT), Rotterdam (NL), Kiel (DE), Bremen (DE), Italien (IT), Houston, Boston og San Diego (US), Victoria (CA), Dartmouth (CA), Santiago de Chile (CL), Rio de Janeiro (BR), Mumbai (IN/UAE), Perth (AU), Ningbo (CN) samt Singapore (SG). Herudover har MacArtney et stort netværk bestående af 23 repræsentanter og distributører dækkende hvert kontinent. Hermed er MacArtney produkter tilgængelige lokalt - med global 24/7 support.


Download English version