MacArtney Danmark søger: Konstruktør

Er du klar på faglige udfordringer, og muligheden for at arbejde med planlægning, prioritering og konstruktion på et højt niveau? Trives du med et engageret og stabilt team? Så er dette job måske det rette match!


Stillingen
Som konstruktør bliver du en vigtig medspiller i vores udvikling og produktion af hydrauliske cylindre i en virksomhed med stor erfaring og ekspertise i at udvikle og producere til industri, offshore og vedvarende energi, hvorfor hver dag byder på nye og spændende udfordringer.

Du bliver en del af et super-engageret team i en travl og uformel organisation, hvor vi leverer cylindre af høj kvalitet, har deadlines og dokumentationskrav, som skal overholdes.

Ansvarsområde
Du skal være med til at sikre optimal planlægning og prioritering af produktionsgrundlag til produktionen. Derudover skal du udarbejde tegninger og styklister til produktionen, samt sikre at den tilhørende dokumentation overholder kravene.

Ansvarsområdet vil ligeledes inkludere følgende opgaver:

  • Skabe overblik over opgaver, således at kapacitet kan tilrettelægges
  • Medvirke til udvikling af nye produkter
  • Afklare konstruktioner med kunder
  • Sikre at vi overholder krav og normer ift. produkterne


Din profil
Du er en rolig og arbejdsom person, der er struktureret og metodisk. Du ser muligheder for effektiviseringer og har ordenssans. Du er god til at formulere dig skriftligt og har flair for at se økonomien i de udarbejdede konstruktioner. Du er ansvarsbevidst og overholder deadlines og kvalitet. Du er desuden fleksibel og trives i en travl hverdag.


Din baggrund

  • Erfaring med Inventor tegneprogram
  • Erfaring med Vault dokumentstyring
  • Kendskab til trykbårne komponenter, hydraulik eller lignende
  • Erfaring med konfigurator, gerne fra Inventor
  • Erfaring med certificeringer som DNVGL og CE
  • Uddannet konstruktør eller produktionsteknolog
  • Behersker dansk og engelsk i både skrift og tale

Vi tilbyder
Et job i en international virksomhed, der har store ambitioner, og som har midlerne og viljen til at gøre ambitioner til virkelighed. Vi arbejder på et højt fagligt niveau, hvor der er plads til, at du også kan udvikle dig gennem spændende opgaver med selvstændighed og ansvar.

Kontinuerlig kompetenceudvikling, gode karrieremuligheder og attraktive ansættelsesvilkår.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Ansøgninger sendes til hsj@macartney.com.

Ansøgninger behandles løbende, hvorfor stillingen vil være åben, indtil den rette kandidat findes.

For yderligere information venligst kontakt Teknisk chef, Kurt M Primdahl, kmp@macartney.com eller på tlf. 9664 3120.

Arbejdssted: MacArtney Hydraulics, Sønderbyvej 6, 7620 Lemvig
Arbejdstid: Fuld tid