MacArtney Danmark søger: Elektrisk Konstruktør/Hardware Developer

Er du elektrisk konstruktør med interesse for den tekniske udvikling og vil du gerne være med til at sætte dit præg på resultaterne? Motiverer det dig at finde løsninger på meget komplekse og tekniske udfordringer? Så er dette job måske det rette match for dig!


STILLINGEN
Vi søger en dygtig elektrisk konstruktør til et job i en spændende og ekspansiv international virksomhed med et godt arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at følge produktet fra salg til leverance. Du bliver en del af Automation-afdelingen, der består af et velfunderet teknisk team af 7 kolleger i en travl og uformel organisation, præget af, at vi leverer produkter og løsninger på et højt teknisk niveau til kunder verden over.

ANSVARSOMRÅDE
Overordnet vil du få ansvaret for hardware design af både større og mindre automations-anlæg. Du er med til at sikre, at projektet kan realiseres med hensyn til elektriske løsninger, overholdelse af specifikationer, idriftsættelse og FAT af udstyret. 

Du skal også varetage;

  • Hardware design af automations-anlæg
  • Udarbejdelse af el-dokumentation i PC-schematic mm.
  • Vedligeholdelse vores elektriske databaser i hhv. PC-schematic og Navision
  • Deltagelse i idriftsættelse og FAT
  • Sparring og vidensdeling med kollegaer 
  • Sikre anvendelsen af gældende standarder
  • Holde dig ajour med tendenser og gældende standarder inden for de enkelte områder


DIN PROFIL
Du er en ligefrem og åben person, der er god til at skabe personlige relationer. Du har et godt overblik og en god fornemmelse for at prioritere, og hjælper derved din afdeling med at komme bedst muligt i mål. Vi lægger vægt på, at du er ansvarsfuld og kan arbejde selvstændigt. Du er proaktiv, vedholdende og har gennemslagskraft. Du har en positiv tilgang til samarbejdet med kunder og kolleger – og er fyldt med energi og godt humør.

DIN BAGGRUND

  • Min. 3 års brancherelateret erfaring, gerne med frekvensomformer og større automations-anlæg
  • Uddannet el-ingeniør, automationstekniker installatør, elektriker eller maskinmester med en relevant efteruddannelse i el-konstruktion
  • Stor erfaring med PC-schematic
  • Erfaring med udarbejdelse af el-dokumentation, funktionsbeskrivelser, brugermanualer mm.
  • Erfaring med idriftsættelse og FAT af automationsanlæg ville være en fordel
  • Besidder en stor ”værktøjskasse” inden for generel elektrisk design
  • Behersker dansk og engelsk på teknisk niveau


VI TILBYDER
Et job i en international virksomhed, der har store ambitioner, og som har midlerne og viljen til at gøre ambitioner til virkelighed. Vi arbejder på et højt fagligt niveau, hvor der er plads til, at du også kan udvikle dig gennem spændende opgaver med selvstændighed og ansvar.

Ansøgninger behandles løbende, hvorfor stillingen vil være åben, indtil den rette kandidat findes.

Ansøgninger sendes til hr@macartney.com.

For yderligere information venligst kontakt Head of Automation, Uffe Nørgaard Hansen, unh@macartney.com, eller på
tlf. 4445 4047 eller HR Partner, Doris Bundgaard på dbn@macartney.com.

Arbejdsstedet er MacArtney A/S i Bur, Vemb.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Om MacArtney
MacArtney koncernen er en global leverandør af højteknologiske løsninger med speciale i design, fremstilling samt salg og service af en bred vifte af løsninger til industrier inden for offshore, renewables, ocean science, maritime, civil engineering samt naval i hele verden.

MacArtney er en privat-ejet virksomhed, etableret i 1978 med koncern hovedkvarter i Esbjerg (DK). MacArtney koncernen har desuden datterselskaber i Aberdeen (UK), Stavanger (NO), Mölnlycke (SE), Aix-en-Provence (FR), Rotterdam (NL), Kiel (DE), Bremen (DE), Italien (IT), Houston, Boston og San Diego (US), Victoria (CA), Dartmouth (CA), Santiago de Chile (CL), Perth (AU), Ningbo (CN) samt Singapore (SG). Herudover har MacArtney et stort netværk bestående af 23 repræsentanter og distributører dækkende hvert kontinent. Hermed er MacArtney produkter tilgængelige lokalt - med global 24/7 support.