Elektriker eller lign. til Fiberkabelproduktion - Esbjerg, Danmark

image

Er du interesseret i at arbejde med specialiserede undervandsløsninger, så har du her alle tiders mulighed for at komme med på et unikt og stærkt hold!

Vi søger lige nu en kollega med elektrisk eller finmekanisk baggrund til vores værksted i Hjerting, til produktion af fiberoptiske kabelløsninger indenfor offshore, ocean science, søværn og vedvarende energi.

Vi vil sørge for en god og meget grundig oplæring indenfor området, så du vil blive klædt godt på til at løse de mange varierende opgaver.

Vi kan med stolthed fortælle at MacArtney er en af verdens førende leverandører af state-of-the-art undervandsteknologi, og vi har mere end 45 års erfaring inden for området.


Stillingen
Jobbet består i at producere kundespecifikke fiberoptiske undervandskabler til brancherne offshore, ocean science, søværn samt vedvarende energi, hvorfor hver dag byder på nye spændende udfordringer.

Du bliver en del af et velfungerende team af 35 kompetente og dedikerede kolleger. Vi har en travl og uformel organisation, som er præget af, at vi leverer produkter og løsninger på et højt teknisk niveau og man er som medarbejder en vigtig brik i den udvikling, virksomheden er i.


Ansvarsområde
Overordnet set vil du, sammen med resten af teamet, have ansvaret for at kvaliteten af vores produkter er meget høj, samt at afdelingens opgaver bliver leveret til tiden.


Ansvarsområdet inkluderer følgende b.la. Primære arbejdsopgaver:

  • Fremstilling af fiberoptiske termineringer med undervandsspecifikke connectors, samt andre fiberoptiske connectors som f.eks. ST, LC og andre standardstik
  • Produktion af vandtætte støbninger til fiberoptiske kabler og stik ved brug af Polyurethan (PUR)
  • Udførelse af elektriske og fiberoptiske målinger og tests (OTDR mm.)
  • Udførelse af hydrostatiske tryktest
  • Udførelse af blyfri lodning på hybridkabler


Din profil
Du har et godt humør og er arbejdsom. Du brænder for det gode håndværk og har en positiv og proaktiv tilgang til dine opgaver. Derudover er du god til at skabe personlige relationer og fungerer godt i samarbejdet med andre. Du arbejder målrettet og engagerer dig i opgaverne. Vi lægger vægt på, at du er ansvarsfuld, struktureret og er kvalitetsbevidst. Du er desuden fleksibel og trives i en travl hverdag.


Din baggrund:

  • Uddannet med elektrisk eller finmekanisk baggrund. Du kunne også være automekaniker eller have en anden relevant uddannelse
  • Erfaring med fiberarbejde vil være en fordel, men ikke et krav
  • Forståelse og flair for elektronik, mekanik og fejlsøgning vil være en fordel
  • Min. 3 års relevant erhvervserfaring
  • Behersker dansk og engelsk i både skrift og tale


Der kan være rejseaktivitet op til ca. 20 dage om året.


Vi tilbyder
Et spændende og selvstændigt job i en international virksomhed, hvor vort team sørger for grundig oplæring i rollen. Vi arbejder på et højt fagligt niveau, hvor der er plads til, at du kan udvikle dig gennem alsidige opgaver med selvstændighed og ansvar.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Team Leader – Fiber Optics, Lars Lodberg på +45 7613 2058 eller Production Manager; Henrik M. Løwe på +45 7613 2431.

Stillingen er fuldtid og arbejdslokationen er i Hjerting.


Hvordan søges stillingen
Venligst send din ansøgning via linket nedenfor. Kun elektroniske ansøgninger accepteres. Du modtager en bekræftelse på email.

Ansøgningerne behandles løbende, og stillingen vil være åben indtil den rette kandidat findes.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!


Om MacArtney
MacArtney koncernen er en global leverandør af højteknologiske løsninger med speciale i design, fremstilling samt salg og service af en bred vifte af løsninger til industrier inden for onshore og offshore, renewables, ocean science, maritime civil engineering samt naval i hele verden.

MacArtney er en privatejet virksomhed, etableret i 1978 med koncern hovedkvarter i Esbjerg (DK). MacArtney koncernen har desuden datterselskaber i Aberdeen (UK), Stavanger (NO), Mölnlycke (SE), Aix-en-Provence (FR), Bologna (IT), Rotterdam (NL), Kiel (DE), Bremen (DE), Italien (IT), Houston, Boston og San Diego (US), Victoria (CA), Dartmouth (CA), Rio de Janeiro (BR), Mumbai (IN/UAE), Perth (AU), Ningbo (CN) samt Singapore (SG). Herudover har MacArtney et stort netværk bestående af 20 repræsentanter og distributører dækkende hvert kontinent. Hermed er MacArtney produkter tilgængelige lokalt - med global 24/7 support.

Send ansøgning